Gravid-massage

At være gravid kan være en hård omgang. Mange oplever ødemer, vand i kroppen, hvor fødderne hæver op. Øget træthed og ømhed i kroppen. Særligt lænden omstiller sig til den forestående fødsel. Men må man godt få massage når man er gravid? Ja, selvfølgelig! Du må få massage under hele graviditeten, fra begyndelse til slut, endda under fødslen! Massage kan være lige det kroppen trænger til. Massage kan øge blodcirkulationen og reducere hævede fødder og ben. En blid massage kan også resultere i en dybere søvn og reduktion af andre almindelig graviditetsgener.

Det kan dog være svært at ligge på maven allerede halvvejs inde i graviditeten. Derfor bliver du tilbudt at ligge på et specieldesignet tillæg til massagebriksen, hvor der er ekstra plads til barm og mave. Dette sikrer høj komfort under massagen. Få løsnet de spændte muskler og giv kroppen og dig selv en velfortjent pause.

Vidste du at kroppen producerer oxytocin (lykkehormon) under en massage. Dette gavner både dig og barnet. Når kroppen udskiller dette hormon sænkes stressniveauet og gør dig tryg og rolig.

En gravid-massage adskiller sig væsentligt fra en almindelig massage,  nemlig ved at være blidere og langsommere. Desuden får du medindflydelse på at sammesætte din massage. Du bestemmer altså hvor meget og hvor længe. Der er ikke to gravide der er ens og ønsker og behov er forskellige.