Husk at støtte de små erhvervsdrivende i denne tid.
I en tid med lockdown og nedgang i omsætningen som følge er det vigtigere end før, at vi husker på at støtte de små forretninger. Mange blev hårdt ramt i forårets lockdown og udsigterne til at denne lockdown bliver kortvarig er usikre.
Dør butikslivet omkring os ender vi med KUN at kunne handle i Bilka og andre monsterbutikker og hvor er charmen henne i det? Det handler også om at beholde livet lokalt, skabe udvikling hvor vi bor og beholde mulighederne i nærheden. Det er livet i de små samfund der potentielt tiltrækker mere liv og udvikling. Nye tilflyttere skal kunne se at der er noget at komme efter.
Vi skal passe på hinanden
Det betyder ikke bare holde afstand når vi er syge eller huske at hoste i ærmet, men også tage vare på de nære ting. Støt op om de små butikker omkring dig – undersøg om de har gavekort eller et godt tilbud som kunne passe under træet til dine kære.
Glædelig Jul <3