Tantra

Turen går til Italien

En tantramassør er lidt som en privatchauffør.

En chauffør har et stort ansvar og når han sætter sig bag rattet har han andres liv i sine hænder. Når han starter bilen op, sikrer han sig at der er olie nok på motoren, dæmper lyset i kabinen, sætter varmen på, så der er rart at være. Han er udhvilet, i balance og godt forberedt på turen. Det er hans ansvar at turen forløber som den skal.

Han byder sin passager velkommen og fortæller hende alt om den tur hun skal på. Turen går til Italien, hvor der er frodigt, varmt og fyldt med nye sanseindtryk. Du kan godt glæde dig!

Stille og roligt sættes bilen i bevægelse og kursen sydpå er sat. Nok er han ansat som chauffør, men han foretrækker at blive kaldt guide. Det er nemlig ikke kun hans opgave at få hende sikkert frem, men også at sørge for at hun får en god oplevelse. Han er derfor undervejs ekstra opmærksom på sin passager. ”Er alt som det skal være?”, spørger han. Nyder du turen?

Hun smiler bare. Jo, hun nyder turen. Det er behageligt, afslappende og dejligt at blive guidet igennem Europa uden at skulle forholde sig til andet end sig selv, sine tanker og det der opstår i kroppen. En befrielse at kunne lade tankerne flyve og lande hvor de vil. Bare sanse og lade tingene ske i tryg vished om at hun er i guidens gode hænder. Hun mærker at hun kan give slip på sine forestillinger om hvordan turen skulle være og værdsætter nuet.

Hans kvindelige passager døser lidt hen. Han bremser let op for at sikre sig at hun forbliver vågen. Hun skulle så nødig gå glip af noget på rejsen. Ansvaret for turen er hans, det ved han godt. Hun er ikke i stand til at tage ansvar når hun er ikke er ved fuld bevidsthed. Hun har travlt med at sanse, opleve og snuse de mange indtryk til sig. Inden de ved af det er de nået til Østrig, hvor han beder hende vende sig rundt.

Hun ser op. Bjergene er betagende og luften er frisk. Det er længe siden hun har oplevet detaljerne ved de små bjergbyer der ligger under dem. Hun registrerer at de kører nedad og forestiller sig kort at det er hende der kører bussen. Hurtigt lægger hun dog tanken om at kontrollere noget fra sig. Det har vi folk til tænker hun, og smiler hun for sig selv, mens hun føler sig lidt royal. I samme nu skifter landskabets udtryk og karakter. Bjergenes sneklædte tinder er nu bag dem og Italien ligger for hendes fødder, hvor solens stråler blidt varmer hendes ansigt, arme og bryst. Hun tillader sig selv at snuse luften helt ned i lungerne og nyder de mange lyde, dufte og ikke mindst solens dans på sin bare hud.

Gardasøen viser sig foran dem. De stopper kort ved toppen af søen. Det er dejligt og solen varmer hende, så kinderne bliver røde. De kører ned langs søens bred og nyder den skønne udsigt over søen. Hun opdage nye sider af Italien og nye sider af sig selv. Hun sukker stille og alt er godt.

Som hun ser rundt på bjergene sanser hun sig selv fuldt ud. Hun fyldes af bobler i kroppen og glædes over hver en solstråle der rammer hende. Hun længes pludselig efter at kaste sig ud i vandets blide bølger, danse rundt på de vinbeklædte bakker, gå i ét med himlen og omfavne de tårnhøje cypresser.

I stedet springer hun! Dybt ind i selv sig.